søndag den 8. november 2009

1. afd. Slushcup 09/10

Den mørke tid er SLUSHCUP tid.. Et af dk´største tilbagevendende mtb arrangementer, som vanen tro diskede op med en enkelstart, på det skaldede bjerg i Herstedhøje i KBH.


På billedet ses Michael Scheuer, som kørte en overraskende hurtig tid, der bragte ham ind i top40.


Magnus Brinch Larsen, som kørte utrolig stærkt i går, har forfattet en løbsrapport som kan læses herunder..

På billedet Jakob Kornbek - tak til Charlotte von Moos for billedet..

Magnus skriver:

Præcis 625 ryttere havde tænkt sig at dukke op på en kold og grå efterårssøndag. Dog ikke et mtb-motionsløb som alle andre, for den 1. Afdeling af SlushCup blev kørt som en enkeltstart – nyt for mig, og ikke umiddelbart min favorit.

Ruten... arddd, heller ikke til min fordel. 3 omgange af hver 5,3 km på en helt flad rute, foruden de to mega høje bakker. Ruten kræver ikke meget teknik, faktisk var der kun to tekniske punkter, men tilgengæld giver den et ret godt øjebliksbillede af styrken på de individuelle ryttere.

Team ride4fun var flot repræsenteret med i alt 19 ryttere, hvilket bringer holdet næsten helt i top af hold med flest tilmeldte.

Jeg var ikke selv blevet seeded blandt de 30 hurtigste, så jeg kunne med fordel begynde lidt før alt det hele blev kørt op til mudder. Tilgengæld var jeg spændt på min krops form, for efter 1 uges pause grundet sygdom, så kan toppen af formen være svær at få øje på.

Kl. 11:29 rullede jeg ned ad rampen og blæste afsted hen mod den første bakke ad grusvej. Damn, måske lagde jeg lidt for hårdt ud, for en puls i maks i længere tid kan være katastrofalt. Hurtigt sænkede jeg farten, men vist lidt for sent – et mindre sidestik havde meldt sin velkomst.

Det glemte jeg dog alt om, da første forhindring stod en lige foran snuden – en lang nedkørsel på græs med udmunding i et mudderhelvede. Hver gang den skulle passeres, var det vigtigt med balancepunktet lodret over cyklen, for ellers gjorde tyndekraften sit for et publikumsvenligt styrt i pladder. For hver omgang den var passeret, takkede jeg til min gud - min fantastiske Specialized, for at være i live. Herefter gik, det... ja op i himlen, hvor pulsen sagtens kunne finde sit stabile leje i maks...

Mere teknisk blev det ikke, og resten af ruten var grusvej, hvor flere med fordel havde monteret landevejsbøjler for at skære vinden optimalt – ikke lige en fed mtb-rute, men måske ikke så tosset endda til en enkeltstart, der skulle kunne bære en del motionister.

Efter 3 omgange og 43 minutter kunne jeg trille over målstregen med en god følelse i maven – bortset fra mit sidestik og et enkelt opkast.

Samlet blev jeg nr. 8, hvilket jeg er yderst tilfreds med.
Keld Pedersen nr. 9 og nr. 1 i H40!!!
Jesper Kamstrup nr. 14
Kasper Overgaard Nielsen nr. 24
Jens Tousgaard nr. 30
Michael Scheuer nr. 38
Kenneth Vedsted (desværre syg) nr. 44
Martin Rommedahl nr. 80

Skrevet af Magnus Brinch Larsen

Der var mange flere fra holdet der kørte og alle kørte flotte resultater ind. Holdet viste sig som et af de bedst repræsenterede og endda med den bredeste trup, der ikke alene kører stærkt, men som også har plads til ungdommen, til de gamle og til de unge hurtige.. Så er vi igang, slushcuppen løber helt ind i det næste år, så der er masser af løb at komme ud og heppe til..

Vi ses til race - Team ride4fun

Ingen kommentarer: