Rytterprofil: Keld Pedersen

Beskæftigelse:
Uddannet civilingeniør og ansat som software ingeniør i konsulentfirmaet Capgemini.

Højde og vægt:
176 cm. Omkring 66kg (vil meget gerne ned under 65 kg).

Baggrund:
Jeg har en lang og glorværdig karriere som cykelrytter på landevejen. Jeg startede i en relativ sen alder som 29-årig i CC Gladsaxe og præsterede at vinde det allerførste cykelløb jeg stillede op i. Det var i 1992 og derefter var man ligesom hooked. I 1996 rykkede jeg op i A-klassen og kørte der i et par år. Resultatmæssigt i A-klassen præsterede jeg en sejr, en 3. og 4. plads, samt en 23. plads ved DM, som det ypperste.

Derefter må jeg nok sige at de professionelle tilstande i den hjemlige danske landevejssport tog lidt overhånd med det ene og det andet team, der dukkede op, og som fuldtidsarbejdende deltidsrytter følte man sig efterhånden lidt overmatchet af deltidsarbejdende fuldtidsryttere. Jeg valgte i hvert fald at trappe noget ned og stillede derefter op i veteranklasserne. Resultatmæssigt eksploderede det til gengæld, og i de efterfølgende år frem til mit sidste cykelløb i 2004, var jeg en af de allermest vindende (og berygtede) cykelryttere i landet.

Efterhånden forsvandt lysten dog stille og roligt. Jeg tog beslutningen at stoppe, selvom den var meget svær at træffe, når det har været en væsentlig del af ens liv i 13 år. For at ikke gå helt i stå begyndte jeg at løbe lidt og derefter lidt mere, og til sidst løb jeg halvmarathon og marathon. Ting har det med at tage overhånd! Jeg havde egentlig en ambition om at løbe en marathon under 3 timer (manglede 7 minutter i at nå det), men da jeg fik et godt tilbud på en top MTB-cykel, og begyndte jeg køre lidt i skoven, så blev prioriteterne ændret. Det er altså bare 1000 gange sjovere at køre MTB end at løbe rundt om Utterslev mose.

Træning:
Jo, jeg træner engang i mellem, mest når jeg har lyst. Jeg tror jeg bekender mig til den gruppe af ryttere, hvis træningsindsats direkte kan afspejles i vejrudsigterne. Jeg har desuden efter landevejskarrieren fået den opfattelse, at det for alt i verden ikke må tage overhånd, så lysten forsvinder og det går hen og bliver surt pligtarbejde, der bare skal overstås. Jeg er derfor ekstra glad for at jeg nu repræsenterer et hold, der hedder ride4fun.

Målsætning:
Siden jeg begyndte at køre mountainbike, gik det jo rimelig hurtigt med at blande sig i top 5 i H40-klassen, men de sidste skridt op ad sejrskamlen er til gengæld umådelig svære. Styrke og kondition er et spørgsmål om vilje og træningsindsats, og der har jeg en forventning om at jeg nok skal komme op på samme niveau som mine nærmeste konkurrenter. Teknikken derimod er absolut nødvendig at forbedre, men hvad det angår, har jeg desværre ikke helt den samme selvsikkerhed. Der er ikke andet for end at forsøge.