søndag den 22. november 2009

2. afd. slushcuppen 2009

En mudret dag i sporet...


Tak til Charlotte von Moos for billede.


Vejret indbød ikke ligefrem til cykelløb, denne våde og kolde søndag morgen. Aligevel havde 600 glade mtb entusiaster fundet vej til til skoven lidt nord for kbh, Hareskoven og det røde spor.
2. afdeling af slushcuppen skulle køres og min egen optakt til løbet hvad angår træning og forberedelse, har mildest talt været katastrofal. Mangel på træning, søvn og lidt for mudrede spor har sat mig lidt i træningsstilstand, men køres skulle der, man er vel teamrytter :-)


Skoven er som alle andre danske skove, meget våd i denne periode, så min frygt for at smadre min cykel i det der kunne ende med at være et mudderkaos af karat, var ret stor da jeg begav mig afsted søndag morgen. Det småregnede en smule og det var lidt koldt, lysten var ikke så stor til en times hardcore interval, men aligevel så begyndte gejsten og lysten til race aligevel at dukke op, da jeg rullede ind på stævnepladsen. Der var mange folk, rigtig mange endda, hvilket må siges at være imponerende vejret og årstiden taget i betragting. Slushcuppen er en cup for alle. Husk det vil jeg lige indskyde her, jeg overhørte et par rigtig grimme kommentarer på sporet idag.. Ingen nævnt ingen glemt, men synes at folk der gerne vil køre stærkt uden at tage hensyn kan melde sig til en af de store mtb ligaer, eller kun nøjes med at køre licensløb. Det er sgu ikke iorden at køre med hovedet under armen og udsætte andre for farlige ting, bare fordi man selv har en chance for at blive nr. 25.. Kør pænt..


Tak til Charlotte von Moos for billede.

Os der startede i start 2, fik os en lille overraskelse da starten gik. Nogen havde vistnok glemt at fjerne noget minestrimmel, så hele box 1 nåede at køre ind ad sporet i den forkerte retning. Lidt panisk kom mange af dem op foran igen, men det var på ingen måde en optimal start. Jeg startede selv i box 2 og undgik heldigvis det meste kaos.


Min egen taktik til dagens løb var egentlig at komme igennem med et nogenlunde hæderligt resultat. Havde som sagt ikke forberedt mig så godt, så mine ambitioner var nedtonede, men forhåbnignerne var store. Jeg mærkede ret hurtigt efter start at jeg havde mere at skyde med end jeg havde forestillet mig. Kom ret hæderligt afsted, lå omkring nr. 75 tror jeg. Ikke nogen vild placering overhovedet, men der var mere at hente så tempoet blev skruet op. Flere fra teamet er begyndt at køre rigtig stærkt, så da jeg lige pludselig så en af dem foran mig gik min egen personlige jagt ind. Scheuer fra holdet trak mig opad en af bakkerne på 2. loop og på toppen slog han ud og indikerede at han var færdig, træt, slået, mentalt nede, kunne ikke mere :-) Rommedahl kørte forbi, takkede for liftet og følte sig som en verdens karl..

Jeg skulle nå ud på 3 omgange i tiden 1.06 før jeg kørte i mål. En ret hæderlig tid alt taget i betragtning, at det så rakte til en 66. plads er jo kun en bonus. Desværre så havde et pars tykker fra holdet problemer med grejet idag. Jesper som ellers er kanonform for tiden, havde gear vrøvl og et par andre brokkede sig også lidt over deres grej i målområdet. Men sådan er det jo, "The name of the game" Det er ens for alle..

Holdets samlede præstationer er ikke til at tage fejl af. Det er superfedt at se, at skovens bedst klædte fyre, nemlig team ride4fun :-) ,er i toppen af holdkonkurrencen, næsten... Det er svært at røre ved t-bikes. De drenge kører bare stærkt og der er nok ikke en eneste klub eller andet team i DK der ville kunne røre dem. Benjamin Justesen sætter de nærmeste med 2 minutter igen, det er suverent kørt.. En anden meget stor og bemærkelsesværdig præstation idag er Annika Langvad´s. Nr. 10 i det samlede felt......! Flot..

Drengene kommer ind i denne rækkefølge:

17 Magnus Brinch Larsen
21 Keld Pedersen
22 Kasper Overgaard Nielsen
24 Kenneth Vedsted Larsen
38 Jens Tousgaard
66 Martin Rommedahl

og selvfølgelig mange flere.. Lidt ærgelig at starten havde så stor betydning. Ingen tvivl om at vi havde været højere oppe hvis starten var gået lidt mere efter planen. Alt i alt, en god dag i sporet. Både for mig selv, men så sandelig også for holdet der blev samlet 3´er. Tror vi ligger godt til på 2. pladsen i den samlede stilling.

Tak for et godt løb til slushcup arrangørerne.

Skrevet af Martin Rommedahl

søndag den 8. november 2009

1. afd. Slushcup 09/10

Den mørke tid er SLUSHCUP tid.. Et af dk´største tilbagevendende mtb arrangementer, som vanen tro diskede op med en enkelstart, på det skaldede bjerg i Herstedhøje i KBH.


På billedet ses Michael Scheuer, som kørte en overraskende hurtig tid, der bragte ham ind i top40.


Magnus Brinch Larsen, som kørte utrolig stærkt i går, har forfattet en løbsrapport som kan læses herunder..

På billedet Jakob Kornbek - tak til Charlotte von Moos for billedet..

Magnus skriver:

Præcis 625 ryttere havde tænkt sig at dukke op på en kold og grå efterårssøndag. Dog ikke et mtb-motionsløb som alle andre, for den 1. Afdeling af SlushCup blev kørt som en enkeltstart – nyt for mig, og ikke umiddelbart min favorit.

Ruten... arddd, heller ikke til min fordel. 3 omgange af hver 5,3 km på en helt flad rute, foruden de to mega høje bakker. Ruten kræver ikke meget teknik, faktisk var der kun to tekniske punkter, men tilgengæld giver den et ret godt øjebliksbillede af styrken på de individuelle ryttere.

Team ride4fun var flot repræsenteret med i alt 19 ryttere, hvilket bringer holdet næsten helt i top af hold med flest tilmeldte.

Jeg var ikke selv blevet seeded blandt de 30 hurtigste, så jeg kunne med fordel begynde lidt før alt det hele blev kørt op til mudder. Tilgengæld var jeg spændt på min krops form, for efter 1 uges pause grundet sygdom, så kan toppen af formen være svær at få øje på.

Kl. 11:29 rullede jeg ned ad rampen og blæste afsted hen mod den første bakke ad grusvej. Damn, måske lagde jeg lidt for hårdt ud, for en puls i maks i længere tid kan være katastrofalt. Hurtigt sænkede jeg farten, men vist lidt for sent – et mindre sidestik havde meldt sin velkomst.

Det glemte jeg dog alt om, da første forhindring stod en lige foran snuden – en lang nedkørsel på græs med udmunding i et mudderhelvede. Hver gang den skulle passeres, var det vigtigt med balancepunktet lodret over cyklen, for ellers gjorde tyndekraften sit for et publikumsvenligt styrt i pladder. For hver omgang den var passeret, takkede jeg til min gud - min fantastiske Specialized, for at være i live. Herefter gik, det... ja op i himlen, hvor pulsen sagtens kunne finde sit stabile leje i maks...

Mere teknisk blev det ikke, og resten af ruten var grusvej, hvor flere med fordel havde monteret landevejsbøjler for at skære vinden optimalt – ikke lige en fed mtb-rute, men måske ikke så tosset endda til en enkeltstart, der skulle kunne bære en del motionister.

Efter 3 omgange og 43 minutter kunne jeg trille over målstregen med en god følelse i maven – bortset fra mit sidestik og et enkelt opkast.

Samlet blev jeg nr. 8, hvilket jeg er yderst tilfreds med.
Keld Pedersen nr. 9 og nr. 1 i H40!!!
Jesper Kamstrup nr. 14
Kasper Overgaard Nielsen nr. 24
Jens Tousgaard nr. 30
Michael Scheuer nr. 38
Kenneth Vedsted (desværre syg) nr. 44
Martin Rommedahl nr. 80

Skrevet af Magnus Brinch Larsen

Der var mange flere fra holdet der kørte og alle kørte flotte resultater ind. Holdet viste sig som et af de bedst repræsenterede og endda med den bredeste trup, der ikke alene kører stærkt, men som også har plads til ungdommen, til de gamle og til de unge hurtige.. Så er vi igang, slushcuppen løber helt ind i det næste år, så der er masser af løb at komme ud og heppe til..

Vi ses til race - Team ride4fun