mandag den 31. august 2009

Rytterprofil: Jesper Kamstrup

Navn : Jesper Kamstrup

Højde og vægt : 189 og 82 kg

Beskæftigelse : vvs,- og energimontør

Baggrund : Har altid dyrket en eller anden form for sport, fra fodbold og håndbold til rulle-hockey og det har længe været suppleret med lidt cykling og løb for træningens skyld.

Snusede lidt til racer-cyklen for små 10 år siden, men efter et års tid havde jeg fået nok af; ”det går for langsomt- det går for stærkt - det går for meget op – det går for meget ned- det osv……” så raceren blev solgt og den gamle mtb støvet af til lidt rul i skoven igen.

Så i 2006 begyndte det at blive mere alvorligt med mtb’en og jeg meldte mig til det famøse 24 timers løb i holte, som solo-rytter for at prøve mig selv af – uden succes – da min krop forlanger en hvis portion søvn i løbet af et døgn :o) Men jeg var ikke mere skræmt end at 2007 skulle have en chance, men der fik man lige et smask i ansigtet, regn i 24 timer, og så blev mtb’en solgt – jeg skulle ikke køre det mere.

Der gik et ½ års tid før der igen røg en mtb i stalden og denne gang skulle der kun køres for sjov, ingen træningspligt. Men det ene tog det andet, og snart var træningen taget til igen, da jeg opdagede den fænomonale ”Dust-cup” i 2008 og fik cykel glæden tilbage. Så nåede jeg til 2009 og var startet i Slagelse MTB og det begyndte at gå bedre og bedre til dust hvor den første top 50 placering kom i hus i første afdeling, og så er det gået fremad siden. Det medførte at Henning Primdal aka Boris Becker aka Romme tilbød mig en plads på Team ride4fun som jeg, efter noget betænkningstid, takkede ja til. Og nu skal der så køres slush samt diverse motionsløb i ride4fun outfittet resten af året.

Træning : Har indtil nu været lyst-betonet, men da jeg skal et smut til sydafrika og køre et lille løb (Cape-Epic) sammen med Michael Scheuer i marts 2010 har jeg fået en træningsplan fra Aimhigh, for at komme i form og ikke overtræning.

Samtidig har det stået på at smide en del kilo, så der ikke er så meget at slæbe på i næste sæson, og indtil videre har det medført at vægten er gået fra 90+ til de aktuelle 82 inden for det sidste år, med et mål på sub80.

Målsætning : 2010 håber jeg på en top 10 placering i et af de utallige løb der skal køres, og ellers at få kørt lidt licenspoint ind på kontoen, men det må tiden vise.

Men vigtigst af alt, så skal det være sjovt, og det er blevet rigtigt hyggeligt at blive tilknyttet ride4fun. Der er god styr på organisationen, og det er altid rart at kigge ind i forretningen til en sludder.

Ingen kommentarer: