fredag den 27. februar 2009

Rytterprofil: Leif Anthony Worm

UDDANNELSE & BESKÆFTIGELSE:

Student fra hidengagne HG samt uddannet Cand.merc (jur) fra CBS.
Arbejder som Nordic Marketing Manager hos Reckitt Benckiser - mest kendt for mærker som Vanish, Neophos, Cillit Bang, Woolite, Veet m.fl. øvrig jobinfo findes under linkedin.com

HØJDE & VÆGT:

180cm. 74kg Vægten er siden Januar 2009 blevet signifikant reduceret (8-10 kg). Vægten er næsten tilfredsstillende set ift mit nuværende ambitionsniveau. Ideelt set skal der ske en positiv omallokering mellem fedt og muskelvæv, for at kunne øge antrit og kadence.

BAGGRUND:

Har spillet fodbold hele mit liv, faktisk siden jeg kunne fokusere på en bold. Imidlertid blev en middelmådig fodbold-karriere bremset af en alvorlig knæskade i sommeren 2004. Det var resultatet af dårlig form, arbejds-stress, øl og en Tycho-Brahes dag, som endte med en triade-operation (menisk, ledbånd & korsbånd) på Parkens Privat Hospital med efterfølgende genoptræningsprogram kyndigt vejledt af John Verner (kongen af sports-fys’er), som bl.al anbefalede cykling til genoptræning. Dette til trods skulle der alligevel gå nogle år før cyklen/cykling rigtigt fik taget i mig. Selvom jeg sporadisk har fulgt diverse danske cykel legender meritter (med plettet sportslig og etisk straf-attest!) så har cykling ikke været i fokus – før en ven berettede om sine egne erfaringer med MTB især Nordic24H. Det resulterede i, at jeg forvildede mig ned til den nyåbnede lokale cykelpusher og købte en Trek 6500 i sommeren 2008. Har siden deltaget i DustCup, SlushCup og nytårsfortsættet Nordic24H/09 samt intensiveret træningen med Merida MTB Marathon som foreløbigt klimaks, da job og familie med 3 unger skal balanceres.

TRÆNING / MÅLSÆTNING:

Grundet arbejde og familie er jeg realist omkring min træningsindsats og deraffølgende målsætning...kort sagt jeg har ikke (for nuværende) nogen intentioner om at bide skeer med semi-pros´ne.
Men jeg forventer at øge trænings-effektiviteten i 2010 ift 2009 baseret på en kombination af MTB (1½ træningspas med team ride4fun gutterne per uge i snit), 1x interval-løb om ugen samt 1½ times squash.
Det skulle gerne resultere i signifikante fremskridt i 2010 f.eks. flytte syregrænsen for derved at kunne gøre mig gældende til DustCup, H12, Nordic24H, samt MTBMarathon – men stadig med ride4fun for øje.

RESULTATER:

De kommer i 2010 med hjælp fra teamets mere erfarne folk...desuden har jeg skulle konvertere en krop (ben, muskler, psyke), der har været spændt op til fodbold igennem 30 år, til at sidde på en MTB og give den maks gas med dertilhørende teknik, der ikke skal undervurderes som parameter.

Ingen kommentarer: