H12 - 2009

Denne løbsrapport er af en lidt utraditionel karakter, da den er skrevet af en person der i princippet ikke har kørt H12, men som igennem hele dagen løbet foregik, har fulgt med i alle magtkampe, placeringer, interne dyster og andre helt unikke og specielle ting, som var med til at gøre dagen til en stor oplevelse for alle involverede.

Min egen optakt til dette store løb, som var forårets første mål og sæsonens første formtop, har mildest talt været katastrofal. En øm ryg satte mig for et par uger siden ud af spillet om en plads på et af holdene og mine tanker omkring det her løb, må jeg indrømme var af lidt blandet karakter. Jeg var bitter over ikke at skulle køre, men opsat på at levere en indsats for holdet. Dog vil jeg sige at jeg som sportsmand og konkurrencemenneske hellere ville have været på cyklen for at deltage på lige fod med de andre.

Holdsammensætningen blev bestemt for et par uger siden. Sammen med Magnus "coach" Larsen, sammensatte jeg 2 hold der på papiret begge var rigtig stærke, men hvor 1 af dem skulle kunne blande sig med de rigtig store og stærke hold. Keld, Bjarke og Kenneth blev udtaget til 1. holdet og Jens, Viggo og Magnus selv til 2. holdet. Der lå mange tanker bag denne sammensætning, mange skader og mulige kommende skader blev vurderet og til sidst følte vi at den var der.

Forberedelserne op til løbet gik som det nu skal. Masser af planlægning og logistik arbejde skulle der til, for at drengene og pigerne fik det perfekte setup til dagen. De skulle bare koncentere sig om at træde watt i pedalerne, så skulle jeg nok sørge for så meget jeg kunne på dagen. Tro mig, der var mange opgaver til mig. Både før, under og nu efter løbet..

Jeg havde taget mit eget private træningsvåben med til løb. Min spinningcykel som normalt har en fast plads i soveværelset, var transporteret hele vejen til Isterød. Jeg har ikke tal på hvor mange der kom med hånlige og tumpede kommentarer da jeg bar den ned til campen. Det kan jeg egentlig godt forstå, for ser man på hvordan sådan en spinningcykel er bygget så kan det være relativt svært at komme rundt på en mtbrute, men årsagen til at jeg havde taget den med, var selvfølgelig at rytterne fra teamet skulle have muligheden for at rulle lidt ben inden de skulle ud på deres tur. Det viste sig at flere hold efter et par timer var meget misundelige på den. Så meget at den endda blev lånt ud til vores konkurrent - WEbike.. :-)

De første der skulle ud var Magnus og Keld. Begge meget stærke ryttere, som har vist store fremskridt her i foråret. Magnus har dog været plaget af en lidt syg ryg, så vi var spændte på at se om den kunne holde alle 12 timer.

Jeg står og kigger ved starten og tager mig selv i at tænke: " Jeg kan egentlig ikke huske hvornår jeg sidst har SET et cykelløb".. Det fik jeg så chancen for nu, et endda et 12 timers et af slagsen.. Det var nu det gik løs, det var nu at alt planlægningen og møderne og træningen skulle komme til sin ret, det var nu at starten gik...

Jeg løb med det samme at starten var gået, ned til et sporet for at følge med i hvordan det gik vores hold. Jeg kunne konstatere at Keld var kommet godt ud af starten og havde lagt sig på en 7. plads, med prominente holdnavne som Pronghorn, T-bikes og så et par rigtig stærke MTB-O drenge lige foran sig og Magnus lå med omkring 30 sekunder op til Keld på en 15. plads. Der var rigtig mange timer endnu, men det kunne man ikke rigtig spore i ansigterne på de første ryttere der kom forbi. Jessing fra T-bikes stormede afsted som om at det var et 1 times slush løb han kørte. Hatten af for det..

Pludselig går det op for mig, at jeg jo skal sørge for at folk er klar og fortælle dem hvornår de skal afsted osv. Så jeg måtte glemme min iver efter at se cykelløb og løbe ned til campen og sørge for at Bjarke og Jens blev klar. Vi lavede hurtigt en rutine der lød på at rytterne, så snart de kom ind, skulle køre op i campen og sige at de var inde. Derved så vidste personen der skulle ud næste gang at han havde ca. 20 minutter til at rulle lidt og gøre sig ready to race. Når de 20 minutter var gået, så skulle rytteren der stod for tur, køre op til et lille loop der var lavet på stævnepladsen. Når man så se sin holdkammerat der, så havde man ca. 2 minutter til at komme ned i teltet hvor staffetten skulle overrækkes. I øvrigt var det en ny og efter min mening, banebrydende måde at skiftet foregik på.. Superfedt.

Skiftene foregik ved at man, når man kom ind i mål, skulle hoppe af sin cykel og trække den ved siden af sig, hen til et telt hvor ens holdkammerat stod og ventede. Her fik han leveret det refkleksarmbånd der agerede stafet. Derfra skulle modtageren så løbe hen til sin cykel, som stod parkeret på cykelholdepladsen, og så fortsætte ud på ruten. Jeg var faktisk ret skeptisk omkring det til at starte med, men det viste sig at det var en supergod løsning.

Vores 2 ride4fun elitehold lå og dystede med et par lidt mindre hold i starten, men efter et par timer så begyndte der at tegne sig et mønster i placeringerne. 1. holdet havde sat sig på en 6. plads, og 2. holdet havde meget overraskende kørt sig i stilling til en 8. plads. Værd at nævne her er at pronghorn havde haft en defekt og var rullet et par placeringer tilbage, men optimistisk og entusiastisk som jeg nu engang er, så øjnede jeg her chancen for at slå en af de helt store..

Pludselig sker det.. Keld´s baghjul er fladt og han er løbet et stykke for at komme ned til stævnepladsen på det første loop. Hurtigt får han kontakt til mig, og jeg kan løbe ned til ham med et reservehjul. Vi taber vel samlet 2½ minut, og må se t-bikes og pronghorn både komme forbi og tage lidt afstand til os også.. Ærgelig, kører Keld videre, men helt utroligt så kommer han ind på en omgangstid der ikke bærer så meget præg af at han har haft en punktering. Keld kører bare så sindsygt stærkt.

Vi runder de første 3 timer og alle ryttere har efterhånden været i ilden. Pigerne er begyndt at udbygge deres forspring og dyster nu med om 1. pladsen i dame trio. Anna kører nogen rigtig flotte omgangstider ind, og kører faktisk fra mange herrer som plejer at ligge godt med til dust og slushcup. Malene er superstabil og kører et rigtig godt løb. Doris leverer det man vil kalde for en rigtig mandfolkeindsats. Der bliver trådt og trådt, og hvergang man ser hende på sporet er hun sammenbidt og koncentreret. Respekt til alle tøserne fra mig af, det kræver meget at kunne levere det i gjorde..

Efterhånden som tiden går, er T-bikes og MTB-O drengene begyndt at trække fra i fronten. De skiftes lidt til at føre og på et tidspunkt er orienteringsholdet så langt foran at man næsten tror at de kan vinde det her løb. De kan bare køre på cykel og de giver sig 110% på hver omgang. Det var imponerende at se hvordan de selv 6 timer inde i løbet stadig tog sving med sådan en entusiasme og vildskab der kun kan misundes. T-bikes kører sikkert og stabilt og leverer gang på gang superhurtige omgangstider, men de er altså på et tidspunkt et par minutter bagud i forhold til mtb-o holdet.

Da der er gået godt og vel 6-7 timer, begynder man rigtig at kunne mærke hvor trætte drengene er ved at blive. De ser lidt mere trætte ud når de kommer ind, lidt mere brugte og færdige, ondt i armene, skuldrene, ja røven også, men altsammen er lige meget. Der skal bare trædes og trædes og trædes. Jeg bliver flere gange dybt imponeret over dem, der når de virker allermest trætte, så lige går ud og kører en tid på 25 minuttter.. Dybt imponeret og det gør mig sgu stolt som leder af det her hold at jeg kan se at de giver sig 200% hver gang de er på.

Jeg må indrømme at en fyr som Bjarke, skræmte mig en lille smule. Han bleve nærmest mere og mere vild for hver omgang. Ja, han var træt, men sagde jeg til ham at der skule gives max gaz og han skulle give den alt hvad han havde, så gjorde han det også... " De der T-bikes, dem æder jeg fandeme nu Romme, det lover jeg" ganske rigtigt, da han kom i mål havde han kørt forbi T-bikes 2. hold som ellers lå nr. 7. Manden var i strålende humør hele vejen og viste en kampgejst der kun kan misundes og det smitter. Desværre er Bjarke ikke med til Nordic24 da hans primære sæsonmål i mtb-o regi ligger 1 uge efter, men vi skal nok stille stærke og skarpe op alligevel.

Efterhånden som tiden gik, blev spændingen omkring 9-10 pladsen for vores vedkommende rigtig spændende. 2. holdet havde faktisk indtil de sidste 3 omgange en drabelig dyst med et hold, jeg ikke helt husker hvad hed, men de kørte i nogle mørkeblå Rivette trøjer. Vi var faktisk foran i mange timer, men til sidst kom de faretruende tæt på og så desværre også forbi. Her må jeg igen sige at jeg er imponeret, både over det ukendte hold, som ud af det blå hev nogen pivhurtige omgange frem af hatten, på under 25 minutter 10 timer inde i løbet, men så sandelig også teamet. Jeg husker Magnus blev sendt ud over 20 sekunder efter en af de her fra det andet hold. Jeg råbte til ham, at han bare skulle fanges og ædes.. Og det gjorde han sgu. Magnus sled sig op fra minus 20 til 20 i plus. Det var bare så stærkt kørt. Viggo, som er en af de nyeste på holdet, kæmpede og kæmpede og var også manden der til sidst troede at han var færdig med at køre, men som så lige måtte ud på en runde mere da både Jens og Magnus var mere eller mindre brugt op. De kunne ikke mere, hvilket Viggo sådanset heller ikke kunne, men igen skinnede viljen igennem og han tog en for holdet. Så godt kørt V_man..

Jeg stod klar i mål og tog imod drengene når de kom ind fra sidste runde, jeg vil igen lige fremhæve hvilken holdånd og vilje vores forskellige hold kørte med. Karsten som kørte for vores 3. hold, hyggeholdet, tog imod staffetten kl. 20.59 og kørte ud på ruten for at forsvare holdets placering som nr. 88.. Det giver 5 stjerner i min bog, glæder mig til at have dig med ud igen Karsten. Rune og Frederik, som fuldendte trekløveret kørte stabilt og jeg er stolt af at de kom igennem.

Alt i alt, kan vi være mere end tilfredse med vores indsats. Både som hold og som individualister viste vi at kan være med helt fremme, men vi viste så sandelig også at vi kan finde ud af at have det sjovt. Det var en udsøgt fornøjelse at tilbringe en hel dag i skoven med gode og rare mennesker.

Holdende ender på disse placeringer i top 10:

1
Team T-Bikes 1
2
"Mtb-O Guld-3'eren"
3
HMTBK SRAM RIDLEY
4
LØBEREN / MTB-O
5
Team Pronghorn
6
WeBike
7
Team Ride4fun 1
8
Team T-Bikes 2
9
ÅMK
10
Team Ride4fun 2

Jeg vil gerne vise min dybeste respekt til arrangørerne, som igennem hele dagen viste at de havde helt styr på det. De formåede at danne rammen om et løb der måske kommer til at blive DK´s største tilbagevendende mtb event. Jeg bøjer mig i støvet for jer, det var godt gået. Superdag, supermennesker, og tak fordi i havde bestilt godt vejr...

Skrevet af Martin Rommedahl