mandag den 30. marts 2009

Fitnessdk i Slagelse

Sommersæsonen er så småt ved at gå igang, og vanen tro tager man turen til Slagelse, som ligger ud med et Marathonløb. Man ved aldrig helt med underlaget der, for noget af ruten er langs et kampvognsspor som kan være rigtig mudret. Men heldigvis i år havde de valgt at tage meget af det ud, og med stor succes syntes jeg. Der var nogle meget fine stykker singeltracks istedet. Dækvalg kan godt være lidt af et puslespil, men jeg valgt at holde mig til Speedking, og det virkede perfekt.

Det var mit først løb i ride4fun tøjet, og jeg var opsat på at gøre en go figur, selvom jeg har døjet lidt med trætte ben på det sidste. Jeg stod i første geled med Keld ved min side og Bjarke lidt ved siden af. Jens og Magnus stod lidt bagude. Der var masterstart til det første singeltrack, så det er bare med at holde sin plads i det rullende felt, indtil det hele bryder løs. Min plan var at holde mig til enten Keld eller Bjarke. Men de var pludselig væk, så jeg kæmpede mig op til Keld som lå lidt længere fremme. Ved det første grusstykke hentede jeg Keld, og ville have ham med op til Bjarke som lå længere fremme igen, så vi evt kunne lave et samarbejde. Men det kostede lidt at køre op til ham. Jeg fik kontakt på det første længere singeltrack, og på rutens lange stykke grusvej/asfaltvej, lå vi i samme felt hvor Keld også fik kontakt. Gruppen blev ret stor, og alle havde åbenbart lyst til at skrue på tempoet. Jeg må erkende at de lange strækninger hvor landevejsrytterner har kronede dage, ikke lige er mig. Så efter at have ligget med en maxpuls på 185 i ca 15 min, måtte jeg skrue lidt ned og finde eget tempo. lå i nogle omgange med en Dmk rytter, og på et tispunkt fik vi kontakt med Bjarke, som kom med på hjul. Men det var så os kun lige indtil han fik øje på Jacob Lauritsen, så var han smuttet.
Min sidste omgang var ren overlevelse. Begyndende krampe i venstre lår på alt hvad der mindede om lille bakke, en rumpe der var så øm af for hård en saddel, en cykel der vejede mindst 50 kg og hverken energi eller kræfter var tilstede. Jens kom forbi og spurgt flinkt om jeg ville med på hjul. Men så ville jeg bare trække ham med ned, så det afslog jeg. Og igen tak for tilbuddet Jens! Da jeg kom i mål gik jeg direkte på kagebordet, tror det blev til 7-8 stk. så var jeg klar til at køre hjem!

Anne kom ind på en flot 4.plads i Sport Dame- 57 km, synd hun ikke lige fik den sidste med, så hun kom på podiet.
Keld kom ind på en flot 4. plads i H40- 76 km, synd han ikke lige fik den sidste med, så han kom på podiet.
Bjarke kom ind på en flot 15. plads i Under 40- 76 km.
Jens kom ind på en flot 6. plads i H40- 76 km.
Jeg selv kom ind på en skuffende 19. plads i Under 40- 76 km.
Magnus kørte 2 omgange, efter hans lange skadespause. Vi håber alle du kommer stærkt tilbage!

Det var en god rute, med særdeles god opmærkning. Og meget hjælpsomme folk ved depoterne.

Skrevet af
Kenneth Vedsted Larsen

Ingen kommentarer: