Løbsrapport: Næstved rundt 2009

Da klokken denne søndag slog 8.00 holdt min team mate Jens T, som lovet foran min dør, klar til at køre til næstved og give den gas.
Jens havde i en periode været lidt sløj og døjede netop idag med det der kunne minde om en gang influenza, så hans forventninger til dagens løb var mildest talt ikke store.. Mine egne var derimod relativt høje. Jeg havde ud fra startlisten kunne se at de spidser der plejer at være med til løb i slush og dust regi, ikke var med. Dog vidste jeg at det var muligt at tilmelde sig ved starten, så min overraskelse var ikke stor da jeg så Casper Saltoft og et par andre hurtige herrer ved startlinien.

Starten gik, og vi farede afsted ud af en rute der var godt med sne og is på. Allerede i starten af løbet som gik ud af en asfaltvej, blev farten sænket rigtig meget i svingene, meget fornuftigt for det var virkelig glat.
Casper Saltoft som med sin tilstedeværelse gjorde sig selv til storfavorit, dels fordi han er hurtig, men også regerende næstved rundt mester, lagde sig i front fra starten af. Jeg øjnede min chance da farten ikke var særlig høj og lagde mig fint med på hjul. På hjul af mig lå en person som nok ikke behøver nogen større præsentation, Henrik Djernis.. Det var altså en spøjs fornemmelse..

Casper er mega stærk og det samme er Henrik, så der gik ikke ret lang tid så var Casper smuttet og Henrik gik med, jeg kunne selvfølgelig ikke holde noget hjul, og inden længe fandt vi sammen i en gruppe af 5 mand efter de 2 forreste, med blandt andet Mikkel Hvalsøe og Thomas Roien i. Begge 2 er herrer der må siges at være af en kaliber, som jeg normalt ikke lige mænger mig med når der køres løb, men sjovt nok havde jeg ikke de voldsomme problemer med at holde hjul.
Henrik fra Wizkids var også med, og en super hurtig slagelse mtb fyr der hedder Jesper...

Ruten var selvfølgelig meget præget af at der var glat, så alt hvad der hed knolde, små bump og sving, blev taget med en hvis forsigtighed. Flere gange var det ved at gå galt for mig, især i svingene.. På det meste af første omgang ligger vi faktisk sammen, men ærgeligt nok for mig så er jeg uopmærksom i et kort øjeblik og en af de før nævnte knolde tager fusen på mig, og sender mig i sneen, og så var de andre bare hurtigt væk. Der bliver ikke ventet eller givet ved dørene.
Alt imens jeg fumlede med sne og cykel kom der selvfølgelig nogen op til mig, men der gik faktisk lidt tid, så vi må have lavet et ordentlig hul. Jeg røg afsted igen med en fyr på hjul, ved ikke helt hvem det var, men personen var flink at råbe til mig da jeg med hovedet kiggende ned i jorden for at se hvor jeg kørte overså et skilt der pegede mod højre, og jeg vel at mærke var forsat ligeud. Det var bare superærgeligt, man ryger lige ud af sin rytme, og må klikke ud af pedalerne og vende cyklen.. Derfra var der selvfølgelig ekstra langt op til nr. 2 gruppe, men sjovt nok så havde arrangørene fumlet lidt i opmærkningen et enkelt sted, for på et tidspunkt kom de forreste kørende imod mig, hvor de vel at mærke var kørt forkert.. Så lynhurtigt var jeg med igen, men dog på en lidt ufed måde. Jeg tog mig selv i at køre og tænke og blive irriteret over situationen og havde endda forestillet mig en større debat når jeg kom i mål. Det var dog hurtigt glemt og jeg hang igen med hos de hurtige drenge.. Men.. kun for en kort bemærkning, endnu et styrt gjorde at jeg måtte ud af pedalerne, og jeg måtte igen kæmpe og slide forgæves for at komme op. Jeg fandt dog sammen med 2 gutter og vi fik givet hinanden lidt læ så det hele ikke var så slemt.
På et stykke der var rigtig teknisk kom der pludselig en raket forbi mig og mine 2 kumpaner.. Ingen ringere end sygdomsramte Jens T, havde på sin fully kunnet køre alt hvad remmer og tøj kunne holde forbi alle han havde mødt på sin vej, og søreme om ikke den "meget, meget" syge mand var kommet helt op til mig, og endda forbi mig.. Det gik så stærkt at han ikke engang så sig tilbage, han var bare væk.. Godt kørt, med sygdom i kroppen :-)

Jeg må indrømme at mine forventninger til mig selv måske var større end hvad jeg egentlig kunne præstere. Jeg var på sidste omgang lidt mærket af strabadserne og kunne mærke at de der kom op til mig, kørte stærkt, eller det føltes ihvertfald sådan.. Jeg hang med nød og næppe ved indtil 1 km før mål, så var der lukket. Ruten var så hård, og glat, at jeg virkelig havde brugt meget energi på bare at komme over de forhindringer der var. Det er egentlig ret undervurderet at det kun er hårdt at køre mtb, kun på grund af den høje intensitet, rent mentalt bliver man altså også træt af at koncentrere sig meget. Det sætte sig så igen på den fysiske formåen, måtte jeg indse.

Jeg kørte i mål som nr. 12, og stor var min overraskelse da jeg fandt ud af at Jens, var blevet nr. 4... :-o Han ikke alene susede forbi mig, men han kom altså også op til den gruppe bestående af nogen ret prominente navne, relativt let endda. Meget imponerende.

Set med en ride4fun kasket på, så var det en god dag. 2 gode placeringer, med plads til forbedringer fra min egen side, men stadig kan jeg sætte fingeren præcis på hvor jeg kiksede og hvorfor jeg kiksede vel at mærke. Ikke noget med at komme med dårlige undskyldninger, jeg nøjes med at give mig selv en indre opsang og så køre bedre næste gang.

Næste gang teamet er i aktion er til slush på søndag. Det er finalen der køres og det bliver spændende da vi har Keld der kan ende med at opnå et super resultat. Det eneste der skal gøres er at der skal køres fra Mads Bødker fra team T-bikes... :-) Vi stoler på dig Keld..

Skrevet af Martin Rommedahl