Rytterprofil: Doris Roth

Højde/vægt/alder:

29 år, 172 cm høj.

Beskæftigelse:

Med en phd i biokemi arbejder jeg som postdoc på KU med at opdage nye, nyttige, interessante svampeenzymer til foder-, fødevarer- og ikke-fødevarerindustri.

Baggrund:

Jeg voksede op i Tyskland. Efter et barndom dedikeret til redskabsgymnastik (!) - endda relativt succesrigt - skiftede jeg som 13-årig til roning, som jeg så dyrkede i de følgende år med stor indsats og næsten professionalitet. Hver eneste af de 7-8 gang træning om ugen var del af en træningsplan sat op med hjælp af mælkesyretests og videooptagleser (til forbedring af teknikken).

Efter seks år, hvor roning havde været det vigstigste i mit liv, holdt jeg op, fordi jeg skulle at læse biokemi og derfor flytte til en anden by. For at nu koncentrere mig helt på studierne, stoppede jeg fuldstændigt med sport i syv år indtil nogle venner opdagede, hvor glad jeg var for at cykle på min hverdagcykel. Det var i 2005, hvor jeg boede i Schweiz. Mine venner udstyrede mig med racer, sko, tøj og hjelm og tog mig med på deres træningsturer op og ned ad de flotte bjerge rundt om Zurich (de ventede altså altid på toppen). Så lagde jeg mærke til, hvor meget jeg havde savnet sporten i mit liv, hvor meget lykkeligere jeg blev igen og hvor meget mere overskud jeg havde til phd'en, jeg var i gang med.

Da jeg i 2006 flyttede til Danmark, cyklede jeg i et par måneder alene, indtil jeg en dag blev overhalet af to ABC ryttere, jeg hoppede på deres hjul og kørte lidt med. Det var så et skæbnefuldt sammentræf, for de to fortalte mig om klubben Seje Sild Cykler, som så førte mig til landevej, bane og MTB. Cyklingen forandrede mit ophold i DK fuldstændigt: Udover at nyde den sjove, gode træning fandt jeg venner og veninder (som Anna her i Team ride4fun) og sågar min mand : )

Det skyldes Anna og min ven Christian Moore, at jeg i august i år begyndte at køre MTB. De to tog sig af mig og ventede og forklarede og ventede og forklarede i skoven. Jeg kører stadig på en cykel, som Christian gav mig.

Det var også Annas fortjeneste, at jeg hørte om Team ride4fun. Det var umuligt at modstå kombinationen af skoven, det tekniske ved MTB og især medlemskab i et hold med træningsplan, identitet, fælleskab og mål.

Træning:

Jeg må tvinge mig selv til ikke at træne hver dag i hver uge, men at holde en fri af og til.

Vi skal se, hvordan vores AimHigh-træningsplan ser ud, men jeg forstiller mig det som følgende: tre gang om ugen MTB, to gang på banen, en gang landevej, to gang styrketræning.

Målsætning:

Jeg skal køre Slushcup, men også Heino Fall Race og Vega Cykler Cup i vintersæsonen 2008/09. For det første vil jeg gerne mærke efter hvert løb, at jeg gav alt, hvad jeg kunne og at jeg forbedrede mig teknisk. Som begynder har man jo fordelen, at man virkelig mærker fremskridt ved hver eneste tur i skoven. Min fremskridt skal vises i løbsresultater, hvor jeg vil arbejde mig frem plads for plads. I min første Dustcup blev jeg nr. 10, som jeg synes var godt i forhold til, at det var min femte gang på en MTB overhovedet. Men siden har jeg forbedret mig teknisk, og der er stadig væk meget at forbedre, så det bliver spændende at se, hvor stærk jeg kan blive.