Jeg kan godt lide at køre VegaCup-løbene. Der er færre ryttere og dermed som oftest kortere og bedre ruter. Således også denne afdeling i Tisvilde på en frosthård og hurtig rute.
Samtidig er det jo en gennemgående cup bestående af 6 afdelinger. Jeg ville jo gerne køre om en topplacering i det samlede regnskab. Den slags synes jeg er spændende og med til at få én op af dynerne en søndag morgen kl 7. Problemet er, at samtlige afdelinger er gældende, dvs. misser man blot én afdeling, så har man ikke en kinamands chance for at få noget, der ligner en topplacering. 3. afdeling før jul gik ikke så godt for mit vedkommende med to punkteringer og en placering som nr. 150 ud af 157 startende og dermed farvel til ambitionerne om en topplacering.
Det forhindrede mig dog ikke i alligevel at overvinde enhver lyst til vende sig om på den anden side og sove videre ved clockradioens første toner. En del af forklaringen herpå, at jeg i øjeblikket lider af MTB-underskud!!! En kedelig tilstand for én, der er alvorlig ramt af MTB-syge. Hele juleferien var sådan set planlagt som en lille træningslejr, men endte med et par uger med total passivitet, dels som konsekvens af en rekordlang influenza, dels et dårligt knæ.
Influenzaen var jeg stort set kommet over og knæet var i hvert fald før start ikke noget problem. Starten foregik i øvrigt for en gang skyld i et overraskende behersket tempo. Jeg lagde mig strategisk på hjul af nogen af de sædvanlige konkurrenter, heriblandt mine H40-kollegaer, Bogi Kristiansen og Henrik Cohen fra WeBike. De to havde i øvrigt valgt at stå lidt tidligere op end os andre og varme op ved at cykle fra Værløse til Tisvilde!!! Her må man nok lige lette lidt på cykelhjelmen i respekt!
Den strategiske placering blev imidlertid i første sving ind på første singletrack meget hurtigt forvandlet til en helt anden og meget dårligere placering omkring nr. 12-15 stykker. Jeg ved ikke helt hvad der lige skete der, men det er nu ikke første gang den slags overgår mig. Derefter skulle der altså foretages nogle overhalinger og det er ikke helt nemt på et singletrack-stykke, når folk stadig er friske og kører hvad de kan. Det tabte jeg en del på og mere end et muligt glimt af de forreste ryttere, heriblandt Magnus fra teamet, blev det aldrig til. Okay, så var der jo også en vis Jonas Pedersen fra Tbikes, som i disse løb er uden konkurrence og som ingen ser efter de første par km.
Jagten gik i første omgang ind på Henrik og en gammel kending, Allan Møller fra Kalundborg. Allan er jo gammel crossmester fra før Djernis-æraen, og han er altså still going strong, hvis nogen skulle være i tvivl. Jeg havde fornøjelsen af at køre det meste af sidste SlushCup-afdeling i Korsør med Djernis i baghjulet, og ham kan jeg godt køre fra (på trods af sygdom og dårligt knæ). Allan er meget stærkere end Djernis, og man skal altså være helt fremme i skoene, hvis man skal følge trop, især når det går opad! Desværre for ham, så fik han vist nok et alvorligt problem med noget chainsuck og jeg tror han udgik. Det skete lige efter at jeg endelig havde fået kontakt med ham og Henrik på rutens eneste rigtige bakke lige før målpassagen første gang. Jeg lå lige på hjul af Allan da han fik sit uheld, hvilet betød at jeg også gik helt i stå midt på bakken. Det resulterede i, at Henrik endnu engang fik et hul, som jeg skulle lukke.
Det lykkedes så også og jeg lagde mig endnu engang strategisk på hjul af ham, denne gang uden at andre kunne spolere taktikken. Der lå jeg så et pænt stykke tid. Henrik og jeg har jo haft nogle meget spændende og tætte dyster i SlushCup'en med Henrik som den skarpeste når afgørelsen skulle ske. Med min fysiske tilstand pt, så ville jeg under normale omstændigheder ikke være i stand til at køre lige op med ham, men jeg tror han i dagens anledning tog det som en stille og rolig gang træning, hvilket hans lille opvarmingstur jo også tydede på. Der kommer nok andre boller på suppen til Urban-Slush'en i næste uge.
Under alle omstændigheder så kørte jeg efter et stykke tid forbi ham og gav den max gas. Sporet var som sagt frosthårdt, så det gik pænt derudaf og jeg følte nærmest at jeg fløj over nogle af forhindringerne. Måske lige på grænsen af hvor man stadig var helt herre over situationen. Jeg tror ikke Henrik gjorde nok forsøg på at følge med. Han var i hvert fald væk, da jeg første gang orienterede mig bagud. Det med maxfarten fik i øvrigt hurtigt en ende, da trafikpropperne begyndte at opstå, og jeg synes ustandseligt, at jeg blev fanget bag ryttere, der skulle overhales med en omgang, på de absolut mest uheldige steder. Sådan er vilkårene jo og på den måde at VegaCup'en ikke anderledes end SlushCup'en.
Resten af løbet var herefter solokørsel på det der skulle vise sig at ende med en samlet 4. plads. Det bekymrende var, at især på sidste omgang begyndte smerterne i knæet at dukke op igen. Det var ikke så slemt, som tidligere oplevet, men godt var det ikke.
En 4. plads var under de gældende omstændigheder slet ikke dårligt. At Bogi, der i øvrigt ikke har været i særlig god form længe, og som sagt havde varmet op fra Værløse, bliver nr. 2 og slår mig med halvandet minut – den sidder jeg dog stadig og fintænker lidt over herhjemme. Jeg kender Bogi fra gamle dage på landevejen, og der var det på samme måde. Hvis alle havde pligt til at træne den samme passende lille mængde, så er der ingen tvivl om at han ville vinde hver gang. Manden er et fænomén!
Den samlede cup lever videre, og Magnus ligger med dagens 3. plads på en samlet 2. plads. Han skal nu holde sig på cyklen de to sidste afdelinger og så er det svært at se at han kan miste den 2. plads. Et lille fejltrin derimod og han er med al sandsynlighed ude. No mercy!
Skrevet af Keld Pedersen
(Magnus)
(Martin R)
