lørdag den 27. december 2008

Løbsrapport: Slushcup 08/09 3. afd. Hareskov

MTB Fatburner på 3. juledag


Hvem var det lige der fandt på, at ligge 3 afdeling af Inopi Slushcuppen den 27.12. Ja i år var det jo genialt, så havde man en undskyldning for ikke at skulle ud i julens bytteræs - de siger jo også, at udsalget allerede er startet... tsk tsk tsk



















Nå tilbage til mountainbikeløbet. Efter at have fået taget sig sammen til overhovedet at køre løbet var det jo dejligt at dukke op derude og lynhurtigt spotte le directeur sportif - Martin Rommedahl. Fik lige sagt hej til nogle af drengede fra Team WeBike. Vi rullede en opvarmningsomgang, hvor vi vanen tro udvekslede diverse undskyldninger for, hvorfor vi liiiige skulle køre langsomt i dag. You know - jeg har ædt heeeeele julen; jeg drak for meget til julefrokost de sidste 2 dage. Fact is, vi stillede jo trods alt til start i startbox 1 - lidt niveau har vi jo. Keld Pedersen kom trillede lige før start, han så skarp og koncentreret ud, og det var sådan set også det sidste jeg så til ham. Han røg af sted (og sluttede som nr. 11 - sådan).

Ruten var ret straight. Jeg mener der SKAL være mudderhuller og bakker der grænser til det umulige at køre op af. Og sådan var det heldigvis også. Jeg fik en halvskidt indgang til første sving hvor jeg smed 7-8 placeringer. Men derfra gik det fint. Jeg har efterhånden vænnet mig til, at første omgang skal være med puls 185 hvis man vil nå noget. Og sådan var i dag også. Men jeg fandt Jacob Lauritsen fra Team T-Bikes baghjul, og vi fik på skift kørt op til Viggo Svolgaard. Jeg havde en tid Thomas Aaboe, Team T-bikes, bag mig, men vi røg i trafik og så kom de væk, jeg kom op igen og så kom der trafik igen og så var løbet kørt - Thomas var væk og han blev da også 3 i H40-klassen, hvor jeg blev nr. 4.

Og så er det jo dejligt kun at krasche en gang i løbet. Til gengæld var det et af de bedre styrt. På den længste og mest tekniske nedkørsel var der på sidste omgang så meget mudder at det var umuligt at styre - cyklen skulle bare have lov at rulle og så glemme alt om at bremse. Men det glemte ham der lå foran mig (som havde tabt 1 omgang). Han fumlede med bremsen og vupti lå han på tværs af stien og jeg nåede lige at løfte forhjulet op over ham og troede jeg havde haft "held med" (ja det er ikke så slemt som det lyder) at køre hen over ham, men så drejede han foden og mit baghjul hang fast. Så er det dejligt at have hjelm på + at lande i mudder. Alt ok, og videre. Derfra var det bare at holde kæden stram ud på 4. omgang inden de lukkede leddet og alle andre måtte sige tak for i dag.

Mudderet sad sgu alle steder, og gjorde det umuligt at skifte gear, men det var en god dag, en god rute - og så elsker jeg at der er kage bagefter :-)

(som Bodil Udsen siger i Matador - hvor hun spiller gårdmandskone, da de sidder og spiser, og hun tager for 3. gang "jeg trænger"!)

Alt i alt en ok dag, hvor jeg blev nr. 22 ud af 440 fuldførende. Vi holdt placeringen i holdkonkurrencen som nr. 5, men næste gang satser jeg på, at vi får forstærket holdet med Magnus og Lars, og så kan Team Holbæk godt kigge i vejviseren efter deres overall 4. plads i holdkonkurrencen !


skrevet af Jens Tousgaard


Tak for lån af billede af Henrik Bunde.


mandag den 22. december 2008

Rytterprofil: Niels Haslov

Niels Haslov

Beskæftigelse:
Kreditchef i SG Finans

Højde/vægt/Alder:
171 cm. Omkring 68-69 kg, 46 år. (28.3.63)

Baggrund:
Har dyrket Taekwon-do i en årrække og blev sortbælte i 2000 – mistede kort efter motivationen for sporten. Gik et par år og blev så lokket med en tur i skoven af David og en 5-6 andre gutter på min 15 år gamle mtb…som på det tidspunkt aldrig havde set mudder. Den faldt da også hurtigt fra hinanden og så er der ellers løbende blevet investeret (vigtigt ikke at gå ned på udstyret…nu når man ikke kan få en podieplads ;-) Vi kørte en gang om ugen….. det blev så til to ….og i forbindelse med at vi startede hos TeamHustler i 2007 blev det så øget
til 3 gange træning om ugen. Efter at have kørt hos TeamHustler et par år er jeg startet hos Team ride4fun i september 09…..og det er fedt. Mange til træning hver gang ;-) og med trænings-program…tju hai…

Træning:
Som sagt er der med job og familie plads til 3 gange træning om ugen….og så nogen gange en enkelt tur til/fra arbejde.

Målsætning:
Deltage i de længere løb har første prioritet (DK-Fitness, H12 (> 150km), Nordic24 (>250km), Måske 12 timer i Silkeborg, og Hillerød maraton (i top 100). Deltager også i dustcup (H40 top 25), da det er god ”pulstræning” og altid godt med noget løbstræning.

Da jeg ikke har mulighed for at øge min træningsmængde vil jeg i 2010 også fokusere på forbedring af min teknik eller mangel på samme ;-)

søndag den 14. december 2008

Løbsrapport: Vega Vintercup 3. afdeling

Vækkeuret bippede kl. 6.45 - det var tid til Vega Vintercup 3. afdeling, som i dag skulle køres i Stenløse. Vejret lovede godt, og der var kun faldet lidt regn i dagene forinden. Øv! Jeg skal ned og vaske cykel først :-(

Konkurrencehjulene blev smidt på og i dagens anledning skiftede jeg fra Vredestein Black Panther til Continental SpeedKing 2.1 - Supersonic selvfølgelig. Jeg har tidligere kørt med dækket om sommeren, men aldrig til vinterbrug. Continental Mountainking foran styrer altid og er efterhånden standard på mine trænings- og konkurrencehjul.

Kl. 9.15 ankom jeg til startområdet, hvor jeg kørte en opvarmningsomgang med Kasper Overgaard Nielsen fra Team DMK. Den første km. var grusvej og svingede ind på et stykke singletrack - et mudderet et af slagsen. Sidste halvdel af ruten blev kørt på et "dige", som var svært... men sjovt.

Starten gik kl. 10 hvor Morten Laustsen fra DMK lagde vildt hårdt ud. Efter ham lå Simon (WeBike Vision), Jonas (T-Bikes) og Jens Halling (WeBike Vision) og jeg hang godt i efter dem. Da vi drejer ind på singletracket med mudder ligger jeg lige bag Simon og Jonas. Det hul vi får lavet ned til den næste gruppe er ret ubrugeligt, for pludselig skrider mit baghjul ud og jeg ligger så lang som jeg er. Mens jeg fedter med at komme op på cyklen, så kommer ca. 7 ryttere forbi - heriblandt Keld fra Team ride4fun. Jeg begynder stille og roligt at køre mig op igen. Pludselig kører Keld til siden - han er punkteret. Jeg ser desværre ikke mere til ham.



På næste omgang er vi en større gruppe bestående af Morten Laustsen (DMK), Rasmus Berg (DMK), Jens Halling (WeBike), Jacob Lauritsen (T-Bikes), Frederik Kjeldsen (T-Bikes) og Henrik Weiergang (JCC). Vi er flere der løbende vælter, og det sker tit at en af os ikke kan køre op ad de sværeste bakke. Med den relativt høje fart, glatte rødder, våde og mange blade og mange skråninger gjorde ruten rigtig svar.

Jeg kører ud på sidste omgang som nr. 5. Jacob Lauritsen har slået et hul og er ca. 100 m. foran. I mellem os ligger Morten Laustsen. På det tidspunkt (efter 1 time) føler jeg mig stadig rigtig frisk og mine gear kører stadig okay trods meget mudder. Jeg beslutter mig for at prøve at køre op til Jacob Lauritsen og ligge på hans hjul. Jeg passerer Morten Laustsen, men han hænger på mit hjul og følger godt med gennem det mudderet singletrack. Med 3/4 af ruten tilbage har jeg kontakt til Jacob, og vi ligger igen 3 på stribe. Med et par km. tilbage af ruten har Morten Laustsen sluppet mit baghjul. På sidste stejle bakke der var ca. 400 m. før mål virker det som om, at Jacob prøvet at ryste mig af. Jeg hænger i og nu er det bare en spurt. Det lykkedes mig at komme i mål på en 3. plads efter Simon (1. plads) og Jonas (2. plads).



Generelt var ruten svær. Det galdt virkelig om at være opmærksom på de øvrige ryttere. Jeg så omkring 10 ryttere lave nogle ret crazy styrt. Den ene væltede i en mudderpøl lige foran mig. Heldigvis kunne jeg se det var ved at gå galt, så jeg havde i forvejen sænket farten... godt for det - for han faldt lige ind foran mit forhjul med hovedet, og med alt det mudder var det umuligt at hverken bremse eller dreje hvis jeg havde holdt farten.

Skrevet af Magnus Brinch Larsen

onsdag den 10. december 2008

Løbsrapport: Slushcup 08/09 2. afd. Tyskerplantagen

Så er turen kommet til mig, sagde hunden, så her kommer en lille rapport af hvordan jeg oplevede ”Tyskerplantagen”, et spor jeg aldrig havde prøvet før.
















(Doris)


Vejret er dejligt i Danmark, specielt regn er jeg rigtig glad for, så derfor sendte jeg en sms til Rune, som skulle hente mig om søndagen, hvor det stod ”kommer du lige meget hvordan vejret er i morgen?”, i håb om han ville svare nej hvis det stod ned i stænger. Rune er stædig og ville komme uanset vejr og vind. Cyklen blev smurt, dækkende tjekket, tøjet fundet frem og så var jeg klar.

Vi ankom så der var tid til lidt opvarmning. Her mødte vi de fleste fra teamet, hvilket jeg var meget glad for, da der tidligere på ugen, fra Martin R's side var lagt lidt pres på Runes og undertegnedes placering, da vi måske talte med som 4. mand på holdet. Det var rart at kunne tælle 5, Keld, Martin, Jens (som dog var lidt syg), Bjarke og Anna, hvilket betød at vi ikke talte med som 4. mand.

Så gik det løs, men da vi havde ventet ca 15 min på at komme i gang, var det en lidt hård start. Det føltes som en koldstart, som om jeg havde svært med at få det hele til at fungere, luft, puls og ben, men det havde dog været rart hvis indløbet havde været lidt længere, for så havde vi måske sluppet for det sædvanlige stoppen op og venten på at det blev vores tur til at køre.

1. omgang gik med at komme frem og undgå at blive overhalet. For mig drejer det sig om at overhale flere end at blive overhalet. Det var ikke rart at se Bjarke står ved siden af sporet og tage sig til skulderen, og ud over at jeg lige fik spurgt ”er du okay” og svaret var ”ja”, tænke jeg, at så var der kun Anna tilbage på 4 mands holdet.

2. omgang lå jeg og kæmpede med at få min puls lidt op, men benene ville ikke rigtig, så derfor lå jeg lidt på hjul af forskellige, for at komme frem. Måske lå jeg her lidt for længe.


På 3. omgang ville jeg gi alt hvad der var tilbage, hvilket ikke var særligt meget. På denne omgang kørte jeg, overraskende for mig, forbi Anna hvilket betød at jeg nu talte med som 4. mand, men desværre havde jeg ikke fået benene helt med i dag. Sidste omgang blev også lidt langsommere end 2. omgang.

Alt i alt en okay rute, men jeg følte, at jeg havde lim på mine dæk i dag, det var tungt hele tiden.


Er lidt spændt på om næste slushcup er 3. juledag, efter 2 gange julefrokost, eller først til næste år... Vi får se.



Skrevet af Peter Kornbek.


Peter talte med som teamet´s 4. mand i holdkonkurrencen, da Bjarke desværre faldt slemt på 1. omgang og skadede sin skulder. Heldigvis er han ved godt mod og i bedring.

På trods af dette er det værd at bemærke at Peter K kørte et ret flot resultat ind. Han har rykket sig et godt stykke siden vi startede på det her projekt, og man må sige at det lover godt for næste sæson.


Vi ses til slush d. 27/12.

fredag den 5. december 2008

Rytterprofil: Magnus Brinch Larsen

Rytterprofil: Magnus Brinch Larsen
Højde/vægt/alder
184, 69 kg., 28 år

Beskæftigelse
Uddannet diplomingeniør på elektronikretningen på Danmarks Tekniske Universitet. Arbejder som projektleder i rådgivningsfirmaet Atkins Danmark.

Baggrund
Begyndte stille og roligt med adventureracing på holdet Team Potenso, som havde sit udspring i venner fra mit studie. Adventureracing gik for mig kun ud på at have det sjovt og gennemføre – eller bare ikke være de første til at udgå J.
Efter et par år med løst og fast træning satte jeg mig mit første mål – jeg ville gennemføre et maratonløb på under 5 timer. Det blev H. C. Andersen Maraton i Odense… vist nok i året 2006. Jeg prøvede at træne sådan rimelig seriøst optil, men løb var aldrig et hit for mig. Jeg gennemførte på 5 timer og 3 minutter.
2 måneder efter så jeg, at Dansk Mountainbike Klub skulle på en cykeltur til Andalusien i det sydlige Spanien. Jeg sendte en mail og hørt om jeg kunne komme med. Jaaaa, skrev Bo Vestergaard (formand Bo), men dem deltog på turen kørte jo ret hurtigt, så om jeg var sikker på om jeg kunne følge med? Det mente jeg godt at jeg kunne, så jeg fik lov uden at kende en eneste af dem. Det endte med at jeg var den hurtigste, hvorefter Sandra Dolcerocca spurgte, om jeg ikke vil være med i DMKs eliteprojekt. Herefter tog det fart.

Træning
Jeg går rigtig meget op i min træning - både det videnskabelige som ligger til grund for et , struktureret, personligt og dynamisk veltilrettet træningsprogram, men også det at udføre mine træningspas på korrekt vis. Efter et par år med struktureret træning, træningsvejledning og indkøb af adskillige mountainbike-, spinning- og idrætsbøger er jeg blevet i stand til at lave et fornuftigt personligt træningsprogram.
På en træningsuge træner jeg mellem 17 - 20 timer.
På en restitutionsuge bliver det til omkring 8 timer.
For at træne andet en cykelbevægelsesapparatet, så løbetræner jeg 18 kmom ugen med min kæreste, styrketræner regelmæssigt og tager nogle spinningtimer på regnfulde og kolde dage. På varme sommerdage er jeg helt crazy med at komme ud på landevejscyklen med gode venner og bekendte.

Målsætning
(for sæson 09)
I motionsløbregi er min målsætning at køre en 6 plads hjem til en Dustcup-afdeling.
I DCUregi er min målsætning at køre en top 15 hjem til DM.